Kulturmiljøer

Stk 1: Inden for de udpegede kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor ikke uden tilladelse opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

Stk. 2: Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede kulturmiljøer skal ske under størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. 

Redegørelse

Værdifulde kulturmiljøer kan bestå af kulturhistoriske enkelt-elementer eller sammenhængende helheder. Et værdifuldt og dermed bevaringsværdigt kulturmiljø er som oftest egnstypisk og repræsentativt for det pågældende område, samtidig med at kulturmiljøet har en kompleksitet og tidsdybde, og med en deraf følgende stor fortælleværdi, ligesom det kan fremvise en historisk udvikling over en længere periode.

Der er i februar 2019 gennemført en screening af 49 kulturmiljøer i Syddjurs Kommune ved Arkitektskolen i Aarhus, som grundlag for en revidering af de udpegede kulturmiljøer i Syddjurs Kommune. Screeningen af kulturmiljøer er sammenholdt med Århus Amts tidligere registreringer fra 2001, 2004 og 2005, samt Syddjurs Kommunes tidligere udpegninger af kulturmiljøer i Nationalpark Mols Bjerge.

Udpegning af værdifulde kulturmiljøer er i Syddjurs Kommuneplan 2020 revideret, sådan at områder med forhistorisk betydning er udpeget som kulturarvsarealer, i kommuneplanen defineret som områder med kulturhistorisk bevaringsværdi, hvor landskabets bonitet og ejerlavsforhold har større eller lige så stor værdi, som de konkrete bygninger, mens kulturmiljøerne i stedet er snævert afgrænset til det bebyggede område inkl. næromgivelser. I kommuneplanen defineret som værdifuldt kulturmiljø.

Formålet med udpegningen af værdifulde kulturmiljøer er at sikre, at udviklingen det pågældende sted sker med størst mulig hensyntagen til de bevaringsværdige kvaliteter og værdier, der ligger til grund for udpegningen. Herunder at der kan ændringer i anvendelsen, hvis det tjener til bygningernes fortsatte bevaring, så længe det sker under hensyn til at bevare de kulturhistoriske værdier.

Målet er at sikre en levende kulturarv.

De bedste eksempler på velbevarede kulturmiljøer og historisk værdifulde anlæg findes som regel hvor de oprindelige eller nært beslægtede funktioner er opretholdt. Her er oplevelses- og fortælleværdien intakt.  

Det er dog ikke altid en mulighed, og alternativet vil ofte være, at tilføre historiske bygninger og anlæg nye funktioner, f.eks. indretning af kursusvirksomhed o.lign. i et herregårdsanlæg, eller omdannelse af andelstidens bygninger; mejeri, mølle mv., til boliger og lettere erhverv. 

Ved stillingtagen til sådanne ændringer, må det vurderes, om anlægget rummer væsentlige kulturhistoriske træk og værdier, og om disse kan bevares ved den ændrede anvendelse.

Nye funktioner kan kræve så store ændringer, at de oprindelige værdier vil gå tabt, og den ændrede anvendelse dermed er uforenelig med bevaringen af kulturmiljøet.   

Formålet med revisionen af værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanen er endvidere, at sætte fokus på kulturarven og øge bevidstheden om vores fælles kulturhistorie, og den særlige fortælling, der er knyttet til det pågældende sted. Et kulturmiljø er ofte karakteriseret ved en klar og aflæselige identitet. Der er allerede tale om et klar defineret sted. En større viden og kendskab til kulturhistorien vil berige oplevelsen, og vil måske i sig selv tilskynde til, at vi tager bedre hånd om og vare på vores fælles kulturarv.

Nationale interesser i kommuneplanlægningen
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes.

Det er en national interesse, at kommunerne i deres planlægning tager hensyn til bevaringsværdierne, så disse kan opretholde deres særlige karakter og betyd­ning, og dermed fortsat sikre dem en hensigtsmæssig rolle i fremtiden, og som udgangspunkt at sikre de kultur­historiske bevaringsværdier, der afspejler forskellige dele af den samfundsmæssige udvikling, som f.eks. bolig-, arbejds- og produktionsvilkår.

Det er en national interesse, at kommunerne sammen med de kulturhistoriske museer skaber et overblik over bevaringsværdier fra oldtiden til i dag, og udvælger de væsentlige værdier, som skal sikres gennem udpegning i kommuneplanlægningen, enten som kulturmiljøer eller som bevaringsværdige bygninger.

For de udpegede kulturmiljøer er det vigtigt, at det en­kelte kulturmiljøs bevaringsværdier beskrives. Beva­ringsværdige bygninger skal udpeges i kommuneplanen, så det fremgår, hvilke bygninger der er omfattet af byg­ningsfredningslovens beskyttelse

Kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og kommunerne skal sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne. Kommunerne skal gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning, eksempelvis når der planlægges for vindmøller, der er synlige på lang afstand.

Det er desuden en national interesse, at de verdensarvs­steder, som UNESCO har udpeget i Danmark, samt de steder, som Danmark har optaget på tentativlisten for fremtidige nomineringer til verdensarvslisten, sikres gennem bl.a. udlæg af bufferzoner i kommuneplanen, så udpegningsgrundlaget ikke krænkes eller forringes. Se tentativlisten her: slks.dk/verdensarv/tentativlisten.

Henvisning til gældende udgivelse eller lov

Planloven § 11a, stk. 15. Kommuneplanen skal indeholde retningsliner til sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Planlovens § 11a, stk. 16. Kommuneplanen skal indeholde retningsliner til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.

Øvrig lovgivning

Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger, diger og fortidsminder. Kommunerne har ansvaret for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.

Planloven fastlægger bestemmelse om udpegning af kulturmiljøer.

Kommunerne har metodefrihed.

Der findes forskellige metoder som kulturstyrelsen har bidraget til udviklingen af, f.eks. SAVE, KIP, KulturMiljø-metoden og SAK.  

Kulturstyrelsen har desuden bidraget til udviklingen af vejledninger til implementering af kulturmiljøer i planlægningen, f.eks. vejledning i ”Lokalplanlægning for bevaringsværdige miljøer i byer og på landet”.