Hverdagsliv og byvækst

Bosætning er det enkeltområde, hvor Syddjurs Kommune rummer de største potentialer for vækst og udvikling. Her er noget af Danmarks mest enestående natur med Nationalpark Mols Bjerge som kronen på værket. Her er dynamiske bysamfund, det kreative købstadsmiljø i Ebeltoft og stærke lokalsamfund. Sidst men ikke mindst er der nærhed til de østjyske bybånd – ikke mindst Aarhus og dermed nem adgang til arbejdspladser og de store kulturtilbud i det østjyske vækstcenter.

Tiltrækning og fastholdelse af borgere er helt afgørende for Syddjurs Kommunes fremtid. Bosætning i Syddjurs kommune skal tage udgangspunkt i Syddjurs Kommunes unikke kvaliteter og nærheden til Aarhus, for på lang sigt at styrke Syddjurs kommunes økonomi.

Langsigtet udvikling
Den strategiske byudvikling i Syddjurs Kommune, tager udgangspunkt i en inddeling af kommunen i vækstområder samt landsbyer og landområder:

  • Kystbåndet, Letbanebåndet og Ebeltoft, udgør tre vækstområder med særlige forudsætninger for at fungere som vækstmotorer for udviklingen
  • Landområder og landsbyer i klynger og netværk, udgør ikke på samme måde vækstområder, men hver især rummer lokale kvaliteter og styrker

Hertil kommer de potentialer, der ligger i de byer, i og nær ved eksisterende og potentielle naturområder udpeget som en del af det grønne danmarkskort, og de herlighedsværdier, der knytter sig hertil for bosætning.

Bosætning og mobilitet
Det er Byrådets mål, at en væsentlig del af tilflytningen planlægges i tilknytning til de eksisterende trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen i form af letbane, hovedveje og busser, men også med let adgang til naturen, offentlig service, kultur- og handel.

Varierede bosætningsmuligheder
Med kommuneplanens arealudlæg er der mulighed for, at der kan bygges forskellige
typer af boliger i alle bysamfund, der også rummer mulighed for nye boformer og fællesskaber.

Bæredygtig bosætning
I den videre planlægning af boligområderne, skal der sættes fokus på udvikling af liv, identitet, tidssvarende arkitektur og oplevelser, der rumme muligheder for et miks af boliger for de forskellige livsfaser. Større boligområder skal opdeles i mindre enheder både for at understøtte det sociale fællesskab i boligområdet og for at give området identitet.

Det kan fx gøres ved at bruge eksisterende landskabstræk/ særlige udsigter/ historiske elementer til at strukturere og give karakter til boligområdet. Eller der kan tænkes nye elementer eller oplevelser ind, der gør et område til noget særligt.

Leg og bevægelse skal ind i hverdagen via udfoldelsesmuligheder for børn, unge, voksne og ældre i lokalområderne. Derfor skal fællesarealer indrettes så de indbyder til mange forskellige slags aktiviteter så der skabes adgang og kontakt til naturen, gerne med forbindelse fra de bynære grønne arealer til natur og vild natur.

Digital infrastruktur
Et moderne liv er ofte forbundet med en god digital dækning - også i landdistrikterne. Derfor arbejder Syddjurs Kommune for en bredere mobil- og fibernetdækning, især i områder med store udfordringer. Blandt andet er det muligt at udrulle fibernet i landdistrikterne i takt med at der er den fornødne tilslutning i de enkelte af kommunens lokalområder.

Perspektivarealer

I forskellige bysamfund er der en fremtidig horisont for udvikling, som er udpeget med perspektivarealer. Perspektivarealerne er et udtryk for en hensigtserklæring for udviklingen med nyudlæg til byformål i det pågældende lokalområde. Arealerne kan have et meget langsigtet perspektiv, som er ud over kommuneplanperioden og måske først vil komme i anvendelse om 50 år. Arealerne kan både anvendes til bolig- fritids- og erhvervsformål eller anden type bebyggelse der er nødvendig for et helstøbt lokalsamfund.

Det er ikke muligt i dag at spå om hvordan byudviklingen vil være om bare 12 år. Der sker meget i disse år. Bæredygtig byudvikling får nye facetter.  Verdenssamfundet og danskerne ændrer vaner. I Syddjurs Kommune arbejder et §17 stk. 4 udvalg med bæredygtig udvikling og i år 2020 begynder arbejdet for en ny klimatilpasningsplan. Resultaterne af de forløb kan have en indvirkning på hvordan vi ser på byudvikling i Syddjurs kommune og dermed også hastigheden af vores byers udvikling. Perspektivarealerne er udlagt, hvor der ikke er grønt danmarkskort eller lavbundsarealer, og er på den måde klimatilpasset i en version 1 udgave.


Byrådets målsætninger

Oplevelser og aktiviteter for krop og sjæl:

  • Identificere og samarbejde med de lokalsamfund, som selv ønsker at bidrage til egen udvikling i forpligtende partnerskaber med Syddjurs Kommune.
  • Understøtte det frivillige foreningsliv gennem etablering af faciliteter, tilskudsordninger og udlån af lokaler.
  • Udlægge arealer til rekreative funktioner i takt med at behovet opstår.
  • Synliggøre herlighedsværdierne, lokalsamfundene/stedsidentitet, aktiviteter og oplevelser.
  • Arbejde med at fremme funktionsdeling mellem byer og områder, så faciliteter deles og udnyttes bedst muligt.

Hverdagsliv i balance:

  • Udlægge de største arealer til byudvikling i byerne i letbanebåndet og byerne i kystbåndet i takt med, at markedet driver denne udvikling.
  • Sikre at arealer til et miks af boliger for de forskellige livsfaser er tilstede.
  • Etablere boliger for seniorer, så der kan ske en naturlig omsætning i boligmassen efterhånden, som borgere ønsker at flytte fra parcelhuset til en mindre bolig.
  • Give mulighed for nye boformer og fællesskaber.
  • Understøtte et aktivt, sundt liv med aktiviteter og fællesskab.
  • Udbygge daginstitutioner og skoler i takt med vækst i børnetallet.
  • Understøtte mobiliteten gennem den fysiske og digitale infrastruktur og nye transportformer.

Verdens delmål

  • 11.2 - Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig gensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.
  • 11.3 - Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig og kapaciteten skal øges til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og styring i alle lande.
  • 11.4 - Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.
  • 11.7 - Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap. 
  • 13.1 - Styrke modstandskraft of tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.