Overfladevand og klima

Stk. 1: Vandløb, søer, kystvande og spildevand administreres efter vandområdeplanerne med tilhørende bekendtgørelser, den øvrige sektorlovgivning samt Syddjurs Vandvision 2050.

Stk. 2: Vand skal håndteres, så det giver merværdi for kommunens borgere, turister og miljøet i form af robuste og multifunktionelle løsninger, men også så det indgår som en ressource.

Stk. 3: Vand forvaltes på tværs af forvaltningerne og i samskabelse med borgerne. Det sker i en dialogbaseret tilgang, da ejerskab hos brugerne/borgerne giver den største robusthed i forhold til funktion og værdiskabelse af bl.a. klimatilpasningstiltag.

Lavbundsarealer

Stk. 4: Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg.

Stk. 5: Planlægning for anlæg m.v. på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand. 

Byggeri og anlæg

Stk. 6: Byggeri og anlæg inden for de potentielle vådområder skal som udgangspunkt undgås.

Stk. 7: Ved planlægning og sagsbehandling af anlæg, lokalplaner, nyt byggeri og andre arealudlæg skal hensyn til vand indarbejdes. Både i forhold til klimatilpasning og menneskelig påvirkning.

Håndtering af regnvand

Stk. 8: Antallet og mængde af overløb med urenset spildevand til recipienterne samt mængden af uvedkommende vand i spildevandssystemet skal nedbringes.

Stk. 9: Regnvand håndteres decentralt, og der skal reserveres areal til håndtering af regnvand. I byerne skal der arbejdes med blå-grønne bånd. Der arbejdes med minimal befæstelsesgrad eller permeabel belægning, og vejene kan bruges som strømningsveje for overfladevand i forbindelse med kraftige regnskyl. Herudover skal naturlige strømningsveje så vidt muligt fastholdes, genoprettes eller styrkes for at understøtte vandets naturlige vej mod vandløb og hav.

Havet

Stk. 10: Arealer, som er i tilknytning til havet, og som ligger under kote 3 m over havet, er omfattet af en beskyttelseszone, hvor nybyggeri, infrastruktur mv skal sikres mod oversvømmelse fra havet.

Vandløb, søer og kystvande

Stk. 11: Borgernes brug af vandløb, søer og kystvande skal guides, så der er plads til flest mulige aktiviteter, men under hensyntagen til beskyttet natur.


Redegørelse

Vand er essentielt for alt liv, og Syddjurs Kommune tilstræber en helhedsorienteret tilgang til håndtering af vand og beskyttelse af vandkvalitet. Lige fra det rammer jorden, som regn, i vandløb, søer og havet samt ved beskyttelse af grundvandet.

Vandkvalitet
Beskyttelsen af vandkvaliteten sker bl.a gennem rensning af spildevandet. I Syddjurs Kommune er vi udfordret af et efterslæb på spildevandssystemet. Dette rettes der op på med kommunens Vandvision 2050, hvor der med baggrund i bæredygtighedsprincippet og FN’s verdensmål intensiveres på spildevandsområdet. Et væsentligt punkt er øget separering af spildevandsystemet og ikke mindst at fjerne uvedkommende vand fra ledningssystemet, da det optager plads, som ellers er tilsigtet spildevandet. Syddjurs Kommune har udarbejdet en administrationspraksis vedr uvedkommende vand. Ud over at intensivere separering af spildevandet i byerne, skal der også kigges på smart kloakering af sommerhusområderne, der i særlig grad belaster badevand. Ikke mindst set i lyset af, at rent badevand er en værdifuld naturressource i kommunen og et aktiv, som hvert år tiltrækker turister i tusindvis fra både ind- og udland.

Vandløb
I Syddjurs Kommune lider en del af vandløbene under dårlig vandkvalitet eller dårlige fysiske forhold. Dette ses bl.a. i ørredbestanden, idet kun ca. en tredjedel af de vandløb, der er egnede til ørreder, har en tilfredsstil­lende fiskebestand.

Syddjurs Kommune arbejder målrettet på at forbedre disse forhold, ikke mindst set i lyset af, at en øget ørredbestand vil højne værdien af det rekreative fiskeri langs Djursland kyster og understøtte målsætningen om helårsturisme på Djursland.

Syddjurs Kommune vil arbejde for at fremme dialogen omkring forvaltningen af vandløbene med lodsejerne, interesseorganisationer mv., så forvaltningen af vandløbene arbejder efter fælles værdier og mål og ikke kun efter regler og love. En del af dialogen har også fokus på parolen - hjælp til selvhjælp.

Søer
For søerne er det kommunens mål, at de indgår i et sammenhængende kommunalt grønt netværk, og i det omfang adgangsforholdene tillader det, indgår i kommunens friluftsliv og derved kan være en del af kommunens sundhedsfremmende aktiviteter.

Klimatilpasning
Klimatilpasning betyder, at vi skal tilpasse samfundet til konsekvenserne af de fremtidige klimaændringer. Der er både positive og negative konsekvenser forbundet med klimaændringerne. Vi skal udnytte de positive konsekvenser, og begrænse og forebygge de negative.

Vand kræver plads, så der skal allokeres arealer til håndtering af vand. Dette skal samtænkes med udvikling i biodiversitet, miljø, landdistriktsudvikling, landbrugets rentabilitet, rekreative forhold mv.

Tilsvarende skal vi skal indrette og benytte vores friarealer, grønne områder, parkeringsarealer og veje på en måde, så de bidrager til håndteringen af store regnvandsmængder efter skybrud eller lign.

Ved alle projekter og planlægning indgår overvejelse om vandhåndtering. Oversvømmelsestruede områder og kritiske koter fastlægges ud fra oversvømmelseskort og strømningsveje, ligesom de danner grundlag for fastlæggelse af evt afværgeforanstaltninger.

Lavbundsarealer
Lavbundsarealer danner en overgang mellem vandområderne og de tørre landområder og udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi. For at sikre, at lavbundsarealerne på et tidspunkt kan genoprettes til natur samt for bl.a. at udnytte lavbundsarealernes egenskab til at udjævne afstrømningen under kraftige regnvejrshændelser, er det hensigtsmæssigt at friholde dem for byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, større nye veje, vindmøller, elledninger m.v. Dermed undgås også uhensigtsmæssige investeringer.

En del af lavbundsarealerne er udpeget som potentielle vådområder. Kommunen vurderer, at disse arealer på sigt kan være attraktive for lodsejere og samfundet som vådområder. Både i forhold til at nedbringe udvaskningen af kvælstof og fosfor til havvand, søer og åer, men også i forhold til klimatilpasning, som spredningskorridorer og lignende.

Havvandsstigning
Arealer i nærheden af kysten, som ligger under kote 3, er omfattet af en beskyttelseszone. Det betyder, at nybyggeri, følsom infrastruktur mv. skal sikres mod oversvømmelser fra havet op til kote 3. Tidligere er der administreret efter, at der ikke må bygges under kote 2, og sokkelkoten skal ligge i kote 2,5. Ændringen vil betyde, at der ikke er forbud mod at bygge i lavliggende område ved kysten, men der skal etableres afværgeforanstaltninger der sikrer værdien mod oversvømmelse i forbindelse med planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, arealanvendelse med videre. De 3 m er fastsat ud fra klimatilpasningsplanen, hvor en 100 års hændelse i år 2100 er angivet til kote 2,8.

Siden 2014 hvor kommunen udarbejdede sin første klimatilpasningsplan, har der været stor fokus på at få integreret klimatilpasning i forvaltningen, hos politikerne samt borgere, så vi nu forholder os aktivt til det på alle niveauer, og arbejder mod at tilpasse kommunen til de klimatiske udfordringer gennem den fysiske planlægning. Dette gøres via planlægning og udvikling af projekter, som leder vandet væk fra det, vi gerne vil beskytte og hen til områder, hvor vandet ikke udgør en trussel, men hvor vandet kan skabe ”øget værdi” og udviklingsmuligheder. Bl.a kræver kommunen altid en vandforvaltningsstrategi, når det skal laves en lokalplan eller ved større anlægsprojektet. Vandforvaltningsstrategien skal sikre, at skybrudshændelser håndteres i projektet, og ikke mindst at projektet ikke påvirker uhensigtsmæssigt udenfor lokalplansområdet.

Afværgeforanstaltningerne tilpasses de lokale forhold og projektudformningen og kan omfatte skodder, diger, sluser, høj sokkelkote, fiksere strømningsveje, alarmberedskab osv. Afværgeforanstaltninger udenfor bygninger mv skal indpasses og tilpasses stedet, så det bidrager til at skabe attraktive byrum og forbindelser.

Grundvand
Derudover er grundvandsstigning en langsom ændring, som ikke i sig selv

Jf Kystdirektoratets erosionsatlas er erosionsrisikoen langs Syddjurs kommunens kyster begrænset. Risikoen bliver håndteret i den almindelige sagsbehandling, og ved store projekter involveres Kystdirektoratets ekspertise.

Ud over øget nedbør og vandstandsstigninger er terrænnært grundvand et stigende problem. Modsat skybrud og stormflod optræder det ikke som en ”hændelse”, da det er en langsom ændring, men den kan forstærke effekten af ekstremregn og give generelle problemer med nedsivningsanlæg og vand i kældre. Grundvand er derfor ikke en del af risikokortlægningen men en faktor, der bør vurderes selvstændigt i områder, hvor der kan forventes problemer. Dette vil typisk være ved dalfoden.

Vandløb, søer og kystvande
Rent badevand og et sundt vandmiljø er afhængig af, at overfladevand og spildevand bliver håndteret korrekt. Tiltagene er blandt andet anvendelsen af naturlige lavninger til tilbageholdelse af regnvand og sikring mod udvaskning af stoffer, der forringer vandkvaliteten.

Klimatilpasninsgplan
I indeværende år udarbejder Syddjurs Kommune en ny klimatilpasningsplan, hvor ovenstående forhold præciseres og udbygges.

Sammen med Norddjurs Kommune laver Syddjurs Kommune et projekt delvis finansieret af EU om Klimatilpasning af Grenåens opland.

Nationale interesser

Det er en national interesse at der tages hensyn til de forventede klimatiske ændringer, som forudsiger højere vandstand i havene, kraftigere og mere nedbør, som betyder, at vores infrastruktur bliver udfordret, og vi skal tænke os om og tænke på vand, når vi laver nye projekter. Via det opbyggede ejerskab til vandhåndtering på alle niveauer i kommunen, efterlever Syddjurs Kommune de nationale interesser.

Lovgivning

Beskyttelse af overfladevand er overordnet fastlagt i EU’s vandrammedirektiv, som er udmøntet i Danmark via vandområdeplanen med tilhørende bekendtgørelser omkring målsætninger og indsats. Herudover reguleres det via miljøbeskyttelsesloven, Spildevandsbekendtgørelsen, Vandløbsloven osv. Staten er recipientmyndighed, mens kommunen generelt er den udførende myndighed.

På klimatilpasningsdelen er der et par bekendtgørelser om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen hav, vandløb og søer.