Kommuneplan 2020 og andre planer

Kommuneplanen og Syddjurs Planstrategi

Det politiske fundament for Kommuneplan 2020 – 2032 for Syddjurs Kommune er Vision og udviklingsstrategi 2018-2030, som blev vedtaget 28. november 2018. Udviklingsstrategien angiver visioner, retninger og mål for de politiske prioriteringer. Udviklingsstrategien har tre indsatsområder; 1) Hverdagsliv i balance, 2) Oplevelser og aktiviteter for krop og sjæl, og 3) Plads til vækst og udvikling for erhverv. Derudover er der to temaer for planen: 1) En bæredygtig kommune, samt 2) Mobil og smart kommune. Med planstrategien er vedtaget at kommuneplan 2020 er en fuldstændig revision. Dette stemmer overens med, at sidste fuldstændige kommuneplan er fra 2009 og at kommunerne har en forpligtelse til at gennemføre en fuldstændig revision hvert 12. år.

Kommuneplanen og Syddjurs Lokal Agenda 21

Planloven indeholder bestemmelser om andre plandokumenter end planstrategien og kommuneplanen. En af de væsentligste er Lokal Agenda 21-strategien, hvis formål er at sikre en bæredygtig udvikling i regioner og kommuner. Syddjurs Kommunes strategier og målsætninger for lokal Agenda 21-arbejdet udgøres tilsammen af kommunens Klimaplan 2012, Indsatsplanlægning og vandforvaltningsstrategi samt vandvision, Affaldsplanlægning, Bæredygtighedsudvalgets arbejde og denne kommuneplan. Syddjurs Lokal Agenda 21 strategi er beskrevet i Vision og udviklingsstrategi 2018 -2030.

Kommuneplanen og den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Syddjurs Kommuneplan 2020 strider ikke imod den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2019 - 2031 og understøtter ønskerne om at:

- Give borgerne mulighed for at leve det gode liv i hele regionen – herunder mobilitet, et attraktivt kulturliv, bæredygtige og attraktive lokalsamfund.
Kommuneplan 2020 arbejder med stedsidentitet, samlokalisering af funktioner, mobilitetet, understøttelse af lokalsamfund og tilstrækkelige rammer til kulturel og rekreativ udfoldelse. 

- Skabe fremtidssikrede uddannelser og kompecenteløft for alle – herunder en attraktiv region for studerende, fokus på unges trivsel og mentale sundhed, Klædt på til fremtidens arbejdsmarked og uddannelse gennem hele livet.
Kommuneplan 2020 arbejder med mulighed for at etablere mindre boliger, blandt andet i tilknytning til letbanen, holder fokus på Campus Kalø i Rønde og rummer udlæg for mange erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder.

- Tage hånd om klima, miljø og ressourcer for at sikre en bæredygtig udvikling – herunder Bæredygtige hospitaler og institutioner i verdensklasse, Klimaforandringer håndterer vi i fællesskaber, Rent drikkevand en knap ressource, ekspertise på jordforureningsområdet, nødvendigt fokus på råstoffer og genanvendelse.
Kommuneplan 2020 arbejder aktivt med indsatsplanlægning for at beskytte grudvandet samt naturgenopretning og øget biodiversitet. Desuden er et grundlæggende princip for planlægning i Syddjurs kommune, at vi planlægger med vandet og klimaforandringerne og ikke mod, for bl.a. at mindske omkostningsfulde afværgeforanstaltninger. 

- Bane vej for et mere bæredygtigt og effektvt sundhedsvæsen af høj kvalitet – for borgeren og tæt på borgeren – herunder Sundhedsinnovation – driver for et effektivt sundhedsvæsen, Nye muligheder med life science, Kultur til gavn for sundheden.
Kommuneplan 2020 forhindrer ikke ovenstående indsats. 

Kommuneplanen og nabokommunernes kommuneplan

Efter planlovens § 11e, stk. 1, nr. 15, skal der redegøres for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne. Syddjurs Kommune har følgende nabokommuner; Aarhus, Favrskov, Randers og Norddjurs.

Syddjurs Kommune har en tæt tilkobling til Aarhus Kommune, og er derfor meget opmærksom på den planlægning, der generelt foregår i Aarhus. Letbanen, større detailhandelsområder, udvikling i erhvervs- og uddannelsesområdet i Aarhus samt og byudvikling i og ved Løgten-Skødstrup har indflydelse på udviklingsmulighederne i Syddjurs Kommune.

Kommunegrænsen mellem Syddjurs og Norddjurs Kommune er lang. Der er et udpræget samarbejde mellem de to kommuner. Det gælder både for decideret kommuneplantemaer og andre udviklingstemaer.

Syddjurs Kommune har på baggrund af de meget begrænsede ændringer i rammeudlæggene i forhold til kommuneplan 2016 vurderet, at der ikke har været et større behov for et tættere samarbejde.

Grønt danmarkskort har for Syddjurs kommunes vedkommende fået en ny udstrækning og et ændret omfang. Dette vurderes at kunne understøtte Norddjurs, Favrskov og Aarhus kommuners egen planlægning for Grønt Danmarkskort og de allerede planlagte arealreservationer. Grønt danmarkskort har ikke en udpegning, der grænser op til Randers kommune. Ved grænsen til Norddjurs kommune er der en sammenhæng mellem skovområder og udpegningen til grønt danmarkskort. 

Skovrejsningsområderne er udpeget på  baggrund af en ny statslig grundvandsredegørelse. Det forventes at nabokommunerne med den kommende planlægning også arbejder ud fra det nye grundlag.

Planlægning for grundvandstruende aktiviteter er grænseoverskridende. Dog har der ikke udlagt arealanvendelser, der påvirker drikkevandskvaliteten i Norddjurs kommune. Ved en henvendelse for en grundvandstruende aktivitet, hvor drikkevandet i en nabokommune vil blive påvirket, vil nabokommunen blive inddraget i den konkrete planlægning.

Detailhandelstemaet er ændret, men rummelighederne ikke ændret. Der er desuden ikke udlagt nye arealer til større pladskrævende varegrupper eller aflastningscentre. Derfor vurderes detailhandelsstrukturen ikke at påvirke nabokommunerne. 

Kommuneplanen og den statslige trafikplan 

Ifølge planlovens §11e, stk. 1, nr. 16, skal der redegøres for kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan.
Syddjurs Kommune har en vision om et tidssvarende, sikkert og trygt vej- og stinet, hvor ingen kommer til at skade eller dræbes, samt et velfungerende kollektivt trafiksystem.

Det er i tråd med de overordnede visioner, der optræder i den grønne trafikpolitikaftale af 29. januar 2009, hvor partierne bag aftalen tilkendegiver, at staten vil arbejde for følgende:

  1. Grønne bilskatter.
  2. Nye og bæredygtige teknologier.
  3. Mere og bedre kollektiv trafik.
  4. Bedre vilkår for cyklister.
  5. CO2 reduktionstiltag her og nu.
  6. Øget hensyn til natur og miljø.
  7. Mindre støj.
  8. Bedre trafiksikkerhed.

Trafikaftalen er løbende blevet suppleret med anlægslove og tillæg.

Arbejdet infrastruktur i Syddjurs kommune bygger på Djurs Mobilitetsstrategi, som er en politisk aftale om hvordan Syddjurs Kommune, sammen med Norddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland frem mod 2025 vil:

  • skabe et effektivt, sammenhængende og bæredygtigt mobilitetstilbud.
  • udnytte ressourcer og investeringer effektivt. 
  • arbejde for konkrete store nyinvesteringer.

Syddjurs Kommune holder løbende øje med vejnettet med henblik på at forbedre trafiksikkerheden samt den oplevede tryghed på vejene. Dertil har kommunen udarbejdet en trafiksikkerhedsplan i 2013. Syddjurs Stiplan 2013-2020 anvendes til at prioritere, hvilke cykelstier vi skal lave og hvilke, vi skal lave først. Syddjurs Trafikplan vil sikre et velfungerende kollektiv trafiksystem og prioriteringerne for det overordnede vejnet. Når der skal findes linieføringer til nye, større vejanlæg udarbejdes der linievalgsrapporter, hvor hensynet til natur og miljø ligeledes er en indvirkende faktor på det endelige valg af linjeføring. Arbejdet med at opdatere Trafiksikkerhedsplanen og Syddjurs stiplan går i gang i år 2020.

Kommuneplanen og trafikselskabernes trafikplan

Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 16, skal der redegøres for kommuneplanens sammenhæng med trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.
Syddjurs Kommune arbejder på at sikre den regionale kollektive trafik, så der er forbindelse mellem hovedbyer i kommunen og de større byer i nabokommunerne. I det omfang Region Midtjylland ændrer på udbuddet af den kollektive trafik, vil kommunen søge at kompensere herfor for at sikre lige mulighed for brug af kollektiv trafik - lokalt og regionalt.

Vandplaner og Natura 2000 planer

Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 5 -8, skal der redegøres for, hvordan Syddjurs Kommune forholder sig til statens vandplaner og natura 2000-planer.
Det er statens opgave, at udarbejde vandplanen, Natura 2000-planen og Natura 2000-skovplanen. Derefter skal kommunerne udarbejde handleplaner, der fastlægger de konkrete tiltag for, hvordan målsætningerne efterleves.

Vandplaner
Vandplanerne er et centralt element i gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv. Målet er at vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvandet skal opnå en god tilstand. Vandplanerne bliver fornyet hvert sjette år på bagrund af en national analyse af vandets tilstand.

Syddjurs Kommune arbejder efter statens vandplaners formål og retningslinjer.
Se i øvrigt kommuneplanens retningslinjer for overfladevand og klima samt skovrejsning. Desuden udmøntes en del af vandplanerne i kommunens sektorplaner, med konkrete handlinger.

Natura 2000 planer
Natur 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre. Og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Natura 2000-områderne bliver som hovedregel beskyttet af den eksisterende natur- og miljølovgivning suppleret med særligt stramme retningslinjer for, hvornår der kan gives tilladelser, der berører Natura 2000-områder. Natura 2000 handleplanerne bliver fornyet hvert sjette år.

I Syddjurs kommune er der udpeget Natura 2000 områder ved Tved, Stubbe Sø, Kobberhage med kystarealer, Kalø Vig og Kalø Skovene, Mols Bjerge og kystvande samt Begtrup Vig og kystarealer ved Helgenæs. Områdernes afgrænsning er blevet revideret i 2018, men indholdet er ikke ændret.

Natura 2000 planerne skal blandt andet sikre, at der gennemføres tiltag, som sikrer "gunstig bevaringsstatus" for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Handleplanerne indeholder:

  • En prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden.
  • En angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.
  • De forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus.

Der er desuden ved de enkelte retningslinjer og arealudlæg foretaget en vurdering af, om der vil ske skade på bilag IV-arter eller deres yngle-/rasteområder. Kun ved arealudlægget til skovrejsningsområder er det vurderet, at en risiko for skade på bilag IV-arters yngle- og rasteområder ikke kan udelukkes. Denne usikkerhed skyldes, at kommuneplanen opererer på så overordnet niveau, at det ikke er muligt at vurdere planens betydning for bilag IV-arter. Derfor udskydes den nærmere vurdering af arealudlæggets effekt på bilag IV-arter til behandlingen af de konkrete ansøgninger om skovrejsning. Viser sagsbehandlingen, at der vil ske skade på bilag IV-arters yngle- eller rasteområder, kan der ikke gives tilladelse.

Den samlede vurdering er derfor, at der ved vedtagelse af kommuneplan 2020 ikke vil medføre en skade på Natura2000-områder eller bilag IV-arter.

Se i øvrigt kommuneplanens retningslinjer for Grønt Danmarkskort.
Desuden udmøntes Natura 2000 med de handleplaner, som Syddjurs kommune indgår med Naturstyrelsen i samt gennem naturhandlingsplanerne.

Klimatilpasningsplan og spildevandsplan

Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 9, 12 og 13, skal der redegøres for den kommunale risikostyring, grundlaget for områder, der kan bliveudsat for oversvømmelse eller erosion samt etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse.

Syddjurs kommune vil arbejde MED klimaforandringerne så vidt det er muligt. Syddjurs kommune skal være på forkant med de konsekvenser der er ved vandstandsstigninger, øget nedbør, grundvandsstigninger samt samt erosion og hvorvidt håndteringen af disse har indflydelse på nabokommunerne. Det er et mål at risikostyringen samt afværgeforanstaltninger tilrettelægges på så konkret et niveau, som det er muligt i sammenhæng med mulige investeringer. Derfor afventer konkrete arealudlæg samt eventuel koordinering med nabokommunerne, at der bliver taget hul på arbejdet med en ny klimatilpasningsplan.

I 2019 blev Vandvision 2050 vedtaget. Denne danner blandt andet baggrund for indholdet i retningslinjerne for lavbundsarealer samt nyudlæg i byerne, der bliver friholdt af lavbundsarealer. Vandvisionen bliver fulgt op af en konkret vandhandlingsplan/spildevandsplan som aflyser den gældende spildevandsplan.

I 2020 begynder udarbejdelse af en ny klimatilpasningsplan, der skal afløse klimatilpasningsplanen fra 2014. Der er desuden nedsat et §17 stk. 4 udvalg, som arbejder med bæredygtighed. Resultaterne af udvalgets arbejde samt den kommende klimatilpasningsplan, vil blive implementeret ved kommende kommuneplanrevision eller som tematillæg. Derfor er det også et mål at kommuneplan 2020 ikke er til hinder for at kunne skabe resultater, men udlægger rammer og arealreservationer, som muliggør klimatilpasning, og at det på handlingsplanniveau og de medfølgende økonomiske investeringer og er muligt at arbejde for de 17 verdensmål med særligt fokus på vandets kredsløb samt kapacitet til effektiv håndtering af klimaforandringer.

Se i øvrigt retningslinjerne for overfladevand og klima, skovrejsning samt grundvand og drikkevand.

Risikostyringsplan

Naturstyrelsen har sammen med Kystdirektoratet udpeget ti områder i Danmark, hvor der er en særlig risiko for oversvømmelse ved ekstremt vejr. For alle ti områder skal kommunerne udarbejde risikostyringsplaner for, hvordan de vil håndtere risikoen. Ingen af disse ti områder er beliggende i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune har derfor ikke udarbejdet en Risikostyringsplan.

Råstofplanen

Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 10 skal der redegøres for de i råstofplanen fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen i kommuneplanen.
Arealudlæggene i kommuneplan 2020 er ikke i strid med råstofplanen for Region Midtjylland, og muliggør stadig udvinding af grus samt transport af samme. Se i øvrigt retningslinjer for landskaber.