Erhvervsarealer

Stk. 1: Erhvervsarealer skal primært udlægges i tilknytning til den overordnede infrastruktur og kommunens vækstområder.

Stk. 2: Erhvervsarealer skal som udgangspunkt have byzonestatus.

Stk. 3: Herudover kan der i de landsbyer, der i kommuneplanen er afgrænset, indpasses mindre erhvervsområder indenfor afgrænsningen.

Stk. 4: Der kan udarbejdes landzonelokalplaner til regulering af bestående virksomheder eller nye virksomheder, hvis virke er afhængig af en bestemt beliggenhed med nærhed til eksempelvis et lokalt råstof eller lignende.

Stk. 5: Der må ikke etableres boliger inkl. portnerboliger eller lignende i erhvervsområderne, med mindre andet er beskrevet i de enkelte rammebestemmelser.

Stk. 6: Alle erhvervsarealer skal klassificeres efter miljøklasserne 1-7.

Erhverv og mobilitet

Stk. 7: Der skal i planlægningen disponeres på en måde, så mobilitet tænkes ind i nye erhvervsområder.

Stk. 8: For fortætning med kontor- og serviceerhverv er det væsentligt at placeringen af  arbejdspladser med mange ansatte støtter op om anvendelsen af kollektiv transport og den enkelte bymidte.  

Redegørelse

Det skal være muligt at finde attraktive erhvervsarealer i tilknytning til veludviklet infrastruktur. Udlæg af nye erhvervsarealer følger efterspørgslen, der er størst i den vestlige del af kommunen, hvor adgangen til den overordnede infrastruktur betyder gode transportmuligheder for såvel varer som arbejdskraft og en central placering i det østjyske vækstcenter.

Langs letbanen er der særlige potentialer for kontorerhverv og erhverv, der samler flere medarbjedere og dermed kan udnytte gode transportmuligheder med kollektiv transport, som dermed aflaster vejnettet.

Eksisterende erhverv skal, i den grad det i miljø- og arealmæssigt omfang er muligt, have mulighed for at udvide sine aktiviteter.

Der er et fornyet fokus på de mindre erhvervs samspil med byerne, så der i højere grad opleves en blandet by med lokale aktiviteter og mindre virksomheder, der tegne byernes sammensatte beboere og iværksættervirksomheder. Med baggrund i den interesse er enkelte rammeområder i kommuneplan 2020 ændret fra beboelse til blandet bolig og erhverv eller fra erhverv til blandet bolig og erhverv, hvor eksisterende erhvervsområder ikke er udnyttet. Her er det væsentligt at erhvervstyperne muliggør sameksistensen. I disse tilfælde vil en organisk vækst fra en lille produktionsvirksomhed i erhvervsklasse 1-2 til en større virksomhed ikke være mulig. En udflytning og ny lokalisering vil i så fald skulle gennemføres.

Erhvervsudviklingen og udlæggene af erhvervsarealer skal i videst mulig grad ske i respekt for kommunens unikke natur og miljø. I den vestlige del af kommunen er det udfordrende at understøtte lokale erhvervsudvidelser og samlokalisering, da en stor del af vandoplandene med godt drikkevand er beliggende i samme del af kommunen. Drikkevandsressourcen er i den vestlige del af kommunen godt beskyttet, men der er mange klidepladser, som kræver særlige forhold. Et efterfølgende arbejde med miljøvurdering og miljøklassifikationer af de udlagte erhvervsarealer kan være med til at sikre erhvervsmulighederne.

Nationale interesser

Det er en national interesse, at erhvervsarealer langs motorveje prioriteres til transport- og logistikvirksomheder samt andre transporttunge virksomheder (planlovens §1, §11b stk. mr. 14 samt Vejlovens §1). I Syddjurs kommune er der ikke motorvej, men motortrafikvej som forbinder Grenaa og Grenaa Havn med Aarhus, inklusive Aarhus Havn. Syddjurs kommune prioriterer at placere transporttunge virksomheder ved motortrafikvejen.

Desuden er det også en national interesse at byudviklingen udnytter infrastruktur-investeringer. I den henseende prioriterer Syddjurs kommune at placere virksomheder med mange kontorarbejdspladser i nærhed af Letbanens stop eller eventuelt opklassificerede busstoppesteder.