Stk. 1: I de potentielle naturområder og de potentielle økologiske forbindelser skal naturnetværket udvikles, og spærringer søges afhjulpet gennem planlægning, administration og konkrete projekter.
Stk. 2: På lavbundsområder skal udviklingen til natur ske ved at hæve grundvandstanden, så CO2-udledningen mindskes.
Redegørelse
De potentielle naturområder og de potentielle økologiske forbindelser angiver, hvor der er potentiale for at styrke sammenbindingen af naturområder indenfor og på tværs af kommunegrænsen og dermed styrke Det Grønne Danmarkskort.
Udpegningen er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Det er blot et ønske, at udpegningen kan inspirere ejerne til deres egen indsats for naturen og styrke kommunens overordnede strategi om at udvikle og understøtte de økologiske forbindelseslinjer mellem naturarealerne.
I de potentielle økologiske forbindelser og naturområder må der som udgangspunkt ikke planlægges for arealanvendelse, der forhindrer, at arealerne kan udvikle sig til natur. Det er dog ikke specificeret, at arealerne skal kunne udvikle sig til beskyttet natur i naturbeskyttelseslovens forstand. ”Natur” skal her forstås som arealer, der i kraft af deres flora og fauna eller beliggenhed kan understøtte den biologiske mangfoldighed. For eksempel behøver udpegningen til potentiel økologisk forbindelse ikke udelukke, at et areal kan gå fra intensivt landbrug til et teknisk anlæg, herunder solcelleanlæg. Det vil afhænge af det enkelte projekt og dets påvirkning af omgivelserne.
Baggrund
De potentielle naturområder udgøres af arealer, der i dag ikke er § 3-områder eller skov, men som kan udvikle sig til det. Områderne er udvalgt efter følgende prioritering:
1.prioritet er de arealer, der vil kunne sikre sammenhæng mellem de udpegede særlige naturområder og sikre at kontaktfladen mellem natur og de omgivende markarealer mindskes. Denne udpegning er nødvendig for at sikre at den eksisterende naturkvalitet opretholdes.
2.prioritet er arealer, der, der ikke i samme grad er nødvendige for at opretholde den eksisterende naturkvalitet, men som vil udfylde større huller i den samlede udpegning af særlig natur og potentiel natur af 1 prioritet. Hvis der også her sker etablering af natur, vil man have etableret et stort, sammenhængende naturområde.
3.prioritet er lavbundsområder, der også vil kunne udvide eksisterende naturområder, men hvor den største gevinst vil være en reduceret CO2-udledning.
De potentielle naturområder af 1. og 2. prioritet udgør tilsammen de potentielle økologiske forbindelser.
Nationale interesser i kommuneplanlægningen
Det er en national interesse, at kommuneplanen indeholder kort over og retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne. De særlige naturbeskyttelsesinteresser og de økologiske forbindelser udgør, sammen med de potentielle naturområder og de potentielle økologiske forbindelser, Syddjurs Kommunes del af Det Grønne Danmarkskort.
For den samlede udpegning af Grønt Danmarkskort skal fastlægges retningslinjer, som sikrer Grønt Danmarkskort mod indgreb i form af byvækst, veje, og andre tekniske anlæg mv., der kan forringe naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr. Disse retningslinjer skal være i overensstemmelse med Natura2000-planer og tilhørende handleplaner og må ikke forringe yngle-/rasteområder for bilag IV-arter.
Der skal desuden redegøres for, hvordan vejledningen til udpegningen af Grønt Danmarkskort er fulgt.
Sektorplaner
Syddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan 2020 beskriver nærmere, hvordan kommunen vil prioritere indsatsen gennem håndhævelse af loven og gennem naturprojekter.
Øvrig lovgivning
Retningslinje 1 kan hindre godkendelse af, og planlægning for, tekniske anlæg, bebyggelser m.m., der vil forringe naturindholdet eller udgøre spærringer.
BAGGRUNDSVIDEN:
Teknisk notat om udpegning af Grønt Danmarkskort
LÆS MERE I HOVEDPRINCIPPERNE:
Hovedprincipper for Natur, landskaber og levende fortællinger