Ifølge planlovens § 11e, stk. 1, nr. 4, skal der redegøres for kommuneplanens forhold til områder, der er beskyttede efter anden lovgivning. I forbindelse med de enkelte arealudlæg er der taget stilling til områder, der er beskyttet gennem anden lovgivning. Det kan du læse om i den enkelte redegørelse. Kommuneplanen kan ikke ophæve anden lovgivning, hvis ikke der er hjemmel til det. National lovgivning kan ændre de planmæssige vilkår gennem eksempelvis landsplandirektiver vælge at ændre strandbeskyttelseslinjen, udlægge udviklingsområder i kystnærhedszonen, omplacere sommerhuse inden for kystnærhedszonen og lignende.
Beskyttelseslinjerne, som eksempelvis fortidsmindebeskyttelse, kan godt indgå i et samlet arealudlæg, men der kan stadig ikke bygges inden for beskyttelseslinjen. Målet med udlægget kan dermed være at fastholde fortidsmindet som en del af det udpegede områdes identitet. Et eksempel herpå er udlægget til rekreativt område ved Langhøj i Hornslet Syd (2.1.R17).
I Danmarks miljøportal er det muligt at opnå det fulde overblik over beskyttede arealer og beskyttelseslinjer. Nedenfor kan du læse mere om betydningen af de enkelte bygge- og beskyttelseslinjer. |
|
Bygge- og beskyttelseslinier Bygge- og beskyttelseslinjer kan ikke fortrænges igennem lokalplanlægning, men kan eventuelt reduceres ved ansøgning til Naturstyrelsen om ophævelse. Naturstyrelsen har kompetencen til at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 15), mens Byrådet kan dispensere fra de øvrige bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17, 18 og 19). Strandbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 15) er en op til 300 m bred beskyttelseszone, der går langs stranden og ind i landet. Formålet med beskyttelseszonen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Beskyttelseszonens omfang er fastsat af Strandbeskyttelseskommissionen og Miljøministeren efter høring hos lodsejere, kommuner og amt. Beskyttelseszonen er noteret i tingbogen på de ejendomme, som er helt eller delvist omfattet af bestemmelsen. Søbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 16) har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Beskyttelseslinjen er en buffer fra søkanten og 150 m op fra søer på min. 3 ha. Åbeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 16) har til formål at sikre åer som værdifulde landskabselementer samt som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Der er indenfor beskyttelseslinjen tale om et generelt forbud mod ændringer. Beskyttelseslinjen er som udgangspunkt en buffer på 150 m fra de åer, der er registreret med beskyttelseslinje efter tidligere lovgivning. Skovbyggelinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 17) er en bufferzone på 300 m omkring skove. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha. Indenfor byggelinjen er der forbud mod at opføre ny bebyggelse. Skovbyggelinjens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselementer samt opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Fortidsmindebeskyttelseslinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 18) er som udgangspunkt en 100 m beskyttelseszone rundt om fortidsminder, målt fra fortidsmindets kant. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealet indenfor beskyttelseslinjen, herunder etableres hegn, opstilles campingvogne o.lign. Fredede fortidsminder er af meget forskellig udstrækning, og den 100 m radius, der er indregnet i bufferen vil for en række fortidsmindetyper ikke være korrekt, f.eks, voldsteder, langvolde m.v. Kirkebyggelinjen (efter naturbeskyttelseslovens § 19) er en 300 m bred beskyttelseszone målt fra kirkebygninger. Bestemmelsen hindrer, at der kan opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m. Formålet med bestemmelsen er at hindre skæmmende byggeri i nærheden af kirker. Beskyttelseszonen omfatter som udgangspunkt hele området ud til en afstand af 300 m målt fra kirkebygningen, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Beskyttede sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer, efter museumslovens § 29 a. De beskyttede diger er menneskeskabte volde opført af jord, sten eller tørv, som nogen steder stammer helt tilbage fra ældre jernalder for ca. 2000 år siden. Digerne blev opført for at markere skel, og de er beskyttede fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, samt om beskatnings- og ejerforhold. Digerne er også beskyttede, fordi de i dag ofte er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet. Fredskov Fredninger I Syddjurs Kommune er omfanget af arealfredninger ganske betydeligt, da over 400 områder på samlet ca. 5.000 ha er fredede. I den første halvdel af forrige århundrede blev fredningssagerne primært rejst for at forhindre sommerhusudstykninger og sikre offentlighedens interesse i udsigt over vandet. I den sidste halvdel af sidste århundrede havde fredningerne mere fokus på bevarelse af truede landskabstyper, hvorfor der til kendelserne blev truffet beslutninger om naturpleje. Fredningsnævnet behandler sideløbende med nærværende kommuneplans udarbejdelse en fredningssag for et større område ved Eskerod/Rodskov - rejst af Danmarks Naturfredningsforening. Bygningsfredninger tinglystes i henhold til Lov om Bygningsfredning på den enkelte ejendom. I kommunen er der ca. 50 fredede bygninger i privat og offentlig eje, hvoraf omkring 20 ligger i Ebeltofts bevaringsværdige midtby. Jordforurening |