Syddjurs Kommune rummer helt enestående natur, landskaber og kulturmiljøer i et omfang og en kvalitet som kun de færreste kan modsvare. Naturen, landskaberne og kulturarven i Syddjurs kommune er med til at binde lokalsamfund sammen og danne rammerne for bosætning, fritidsliv, turisme og erhverv. Samtidig er der pres på vores arealer, hvilket stiller krav til hvordan vi prioriterer, samler aktiviteter og planlægger for nye anvendelser.
Sammenspillet og vores evne til at balancere udnyttelse og beskyttelsen af landskaber, natur, vandet, kulturmiljøer, bosætning, turisme og erhverv, er med til at sikre kommunens fortsatte egenart og kvaliteter. Det handler således ikke alene om, hvordan vi vil bruge og beskytte vores omgivelser, men i sidste ende om, hvordan vi vil leve i Syddjurs Kommune.
Natur
Der er store potentialer for at arbejde med at skabe sammenhængende naturområder i Syddjurs kommune. Vores store skove og naturområder, ådale, vandløb og søer giver et stort potentiale for at skabe sammenhængende og mangfoldig natur til gavn for naturen selv, men også for os selv og klimaet.
En af de store kvaliteter ved bosætning i Syddjurs kommune er nærheden og adgang til naturen og vandet. Naturen danner baggrund for daglige udflugter og fritidsliv, som kommunens kyst- og naturturister også nyder godt af. Grønne omgivelser bidrager i øvrigt til folkesundheden. Arbejdet med naturen i Syddjurs kan deles op i tre begreber, som hver især indeholder en række handlingsmuligheder:
- Den vilde natur
- Vand
- Bynære grønne arealer
Den vilde natur forekommer på trods af antallet af skove, søer og beskyttede naturområder fragmenteret i kommunen. Hvis der skal gøres en forskel for at øge biodiversiteten skal den vilde natur øges gennem inddragelse af arealer, der kan omlægges til ny natur og spredningskorridorer.
Naturområderne skal have sammenhæng og en god størrelse, for at understøtte levesteder og give mulighed for at truede dyrearter kan få mulighed for udbredelse. Det Grønne Danmarkskort udpeger, hvor Syddjurs kommune ønsker at samle indsatsen for naturgenopretning i et sammenhængende større område, og dermed hvor indsatsen kan give størst mulig effekt. Dette betyder ikke, at der ikke er små områder, hegn og diger på marker og tæt på byerne, som ikke har et væsentligt naturindhold og som i forvejen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven.
Vandet omfatter vores fælles grundvand, vandløb og søer og kysten, der også udgør en fælles ramme for kommunens borgere og turister. Det rene drikkevand er en naturgiven forudsætning for os alle, som det er vigtig at beskytte. Vandmiljøet og badevandet udgør tilsvarende en blå ressource for kommunens borgere og gæster, og vi skal passe godt på.
Bynære grønne arealer dækker over områder, som i højere grad har en bevidst styring og anvendelse, der er rettet mod bysamfundets beboere og besøgende, som eksempelvis de grønne kiler i Hornslet eller Egedal skov i Ebeltoft. Arealerne indgår som lokal grøn ressource i hverdagen, der anvendes til leg, friluftsliv og klimaformål. De bynære grønne arealer sikrer en hverdag med nærhed til naturen.
Fælles fortællinger i byer og landskab
Landskaberne, landbruget, naturen, stederne og kulturmiljøet er alle en del af fortællingen om livet i Syddjurs kommune og baggrund for den videre udvikling. Kulturmiljøerne spænder bredt, fra Kalø slotsruin til moderne anlæg som Øer ferieby over historiske herregårdslandskaber til levende landsbymiljøer som Nimtofte og aktive erhvervssamfund som Pindstrup og fiskerihavnen i Ebeltoft.
Kulturmiljøerne samler aktuelle og levende fortællinger som sammen med Syddjurs natur og landskaber medvirker til at tegne vores unikke område. Det er kendetegnende for kulturmiljøerne, at de ikke står alene, men kun virker gennem sin stadige anvendelse. Arbejdet med udpegede kulturmiljøer og stærke landskaber er med til at synliggøre stedsidentiteterne og lægge op til oplevelser, fællesskaber og aktiviteter for lokale og besøgende.
Landskaber og synlige indsatser
Landskaberne binder byer, lokalsamfund, kulturmiljøer, veje, skove og kysten sammen og tegner konturerne i Syddjurs. Istidens aftryk i landskabet står stærkt trods mange års dyrkning, afgrænsning og skovrejsning, og hvor Nationalpark Mols Bjerge er et bevis på at vi tilbyder en helt særlig kombination af landskaber, kulturmiljøer og natur.
Landskaberne bliver tegnet tydeligt, hvor flere sammenhængende marker bliver brudt af samlede beplantninger og skove. Det er i agerlandet, Syddjurs har en stor del af sine fødevarevirksomheder, som indgår i netværk med både større og mindre producenter. Bredden i Syddjurs kommunes fødevare-produktion udspringer af landskabernes og jordbundenes muligheder.
Mellem bysamfundene i Kystbåndet og Letbanebåndet er større landskabskiler med til at sikre lokal stedsidentitet byerne imellem og ikke mindst en landskabelig genkendelse på strækningerne. Landskabskilerne er med til at sikre en robust planlægning, der begrænser spredning af byerne. Samtidig kan dele af de bynære landskabskiler indgå i klimatilpasning til eksempelvis håndtering af skybrudsregn med grøn og rekreativ værdi for byens brugere og beboere.
Genetablering af lavbundsarealer og etablering af nye skovområder bidrager til at skabe gode grønne oplevelser og kan medvirke til at understrege landskaberne i Syddjurs. Planlægningen for skovrejsning på sårbare grundvandsområder og håndtering af overfladevand i ådalenes lavbundsarealer er samtidig med til at sikre rent drikke- og badevand.
Grundvandsbeskyttelsen forudsætter enten at grundvandet fremover indvindes fra vores skove og naturområder eller at de mest sårbare arealer omlægges fra den nuværende driftsanvendelse til natur eller skov. Dette er samtidig med til at sikre den biologiske mangfoldighed og at mindske CO2 udledningen.
Beskyttelsen af grundvandet kan også have andet udseende end eksempelvis skovrejsning og natur. Det kan være en mulighed at reservere arealerne til andre formål, som eksempelvis opstilling af større solcelleanlæg, eller bruge de mest bynære arealer til fælles nyttehaver eller andre rekreative formål.
Anvendelsen af lavbundsarealer til tilbageholdelse af regnvand er et led i at klimatilpasse Syddjurs kommune og som samtidig bidrager til at øge biodiversiteten i naturen. Gennem planlægning for ny energiforsyning, skovrejsning, lavbundsprojekter og lignende er der en oplagt mulighed for at arbejde med en omfordeling af landbrugsjorderne således at landbrugserhvervets drift også bliver forbedret.
Indsatsen for at beskytte naturen, landskabet og vandet er med til at understøtte Syddjurs om et landskabeligt, naturmæssigt udflugtsmål med stærke lokale historier til glæde for både turister, beboere, fællesskaber og lokal sundhedsfremme.
Byrådets målsætninger
Oplevelser og aktiviteter for krop og sjæl
- Udpege natur som skal beskyttes, natur som skal genoprettes, og natur som kan benyttes.
- Anvende klimaudfordring og potentialer i naturbaseret turisme som løftestang for mere og bedre natur eksempelvis ved at etablere vådområder, regnvandsbassiner og aflastningsarealer med tilhørende sti- og motionsanlæg.
- Anvende naturen og faciliteter i naturen til aktivt i at udvikle sundhedstilbud til borgere.
- Udlægge arealer til rekreative funktioner i takt med at behovet opstår.
- Synliggøre herlighedsværdierne lokalsamfundene/stedsidentitet, aktiviteter og oplevelser.
Verdens-delmål
- 6.6 - Inden 2030 skal vandrelaterede økosystemer herunder bjerge, skove, vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.
- 11.4 - Styrke indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv.
- 11.7 - Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.
- 13.1 - styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande.
- 15.1 - Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i helhold til forpligtelser under internationale aftaler.
- 15.2 - Inden 2020, fremme bæredygtig forvaltning af alle typer af skove, stoppe skovrydning , genskabe forringede skove og væsentligt øge skovrejsning og skovplantning globalt set.
- 15.5 - Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelsen af truede arter.